,

Tuiles med mørk chokolade & flødeskumscreme

Madlavningstid i alt: 1 time

Antal: 8 stk.

(Ingrediensliste)

  • 8 stk. mini-tortillas (Fuldkorn/corn & wheat)
  • 80g mørk chokolade (70%)

(Flødeskumscreme)

  • 100ml piskefløde (19%)
  • 100g skyr
  • 1 spsk. raw kakaopulver (15g)
  • perfekt sød (smag til)

(Tilbehør)

  • 40g kakaonibs

(Fremgangsmåde)

  1. Start med at rulle de små tortillas til rør, så der er god plads i midten af røret til flødeskumscremen.
  2. Stik et spyd gennem den rullede tortilla, så tortillaen forbliver rullet sammen.
  3. Når alle tortillas er kommet på et spyd, bages de i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft, indtil de er sprøde og gyldne.
  4. Når de små tortillas er færdige, afkøles de på en kold rist.
  5. Temperer den mørke chokolade over et vandbad. Vend de små tortillarør rundt i den flydende chokolade, hvorefter de placeres på et stykke bagepapir.
  6. Drys derefter med kakaonibs, inden de kommer på køl i 30 minutters tid.
  7. Pisk fløden til flødeskum i en skål. Det kan godt tage lidt ekstra tid, da fedtprocenten er relativt lav.
  8. Find en ny skål frem. Tilsæt skyr, mørkt kakaopulver og sødemiddel i skålen. Pisk alle ingredienserne godt sammen.
  9. Tilsæt flødeskummet og vend alle ingredienserne nænsomt sammen ved hjælp af en dejskraber, så flødeskumscremen forbliver luftigt.
  10. Kom flødeskumscremen i en pose/sprøjtepose.
  11. Når chokoladen på dine tortillarør har sat sig, sprøjtes der flødeskumscreme ind i enderne. Til sidst toppes der med flødeskumscreme på toppen.
  12. Server de små sprøde tuiles med det samme eller opbevar dem på køl.

(Næringsindhold pr. stk.)

201 kalorier

6g protein

20,5g kulhydrat

10g fedt

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *