Tacos med hjemmelavet guacamole

Madlavningstid: 35 minutter.
Antal: ca. 24 stk.

(Guacamole)

  • 2 avocadoer
  • 1 tomat (kan undlades)
  • 2 fed hvidløg
  • Salt & peber (smag til)
  • Lime saft (smag til)

(Tacos)

  • 1 pakke fuldkorns tortillas (store)
  • 1 pose revet mozzarella (13%) (150g)
  • 1/2 pose Fajita grøntsagsblanding (Rema 1000)
  • 1/2 brev Fajita krydderi (Santa Maria)
  • Evt. 50 ml. vand (afhængig af konsistensen)
  • 300 g hakket oksekød (4-7%)

(Tilbehør)

  • Syltede rødløg
  • Lime (skiver)
  • Friske koriander

(Fremgangsmåde)

  1. Start med at lave guacamole. Mos avocado i en skål ved hjælp af en gaffel. Snit løg og hvidløg fint. Hak en tomat i mindre stykker. Kom de skårne grøntsager ned til avocadoen i skålen. Vend hele blandingen sammen med en ske, indtil ingredienserne er mixet godt sammen. Smag til med salt, peber og lime.
  2. Skær/klip små runde tortillapandekager ud. Brug et glas eller en lille skål som målestok. Der kommer ca. 3 små pandekager ud af en stor tortilla.
  3. Varm en pande godt op. Kom lidt olivenolie på, hvorefter oksekødet tilføjes. Når kødet er brunet godt af, tilføjes der grøntsagsblanding og fajita krydderi. Når ingredienserne er vendt godt sammen, skal blandingen simre på middel varme. Tilføj evt. lidt vand, så kødet ikke bliver tørt.
  4. Tag kød og grøntsager af panden. Brug noget af saften fra blandingen til at stege vores tortillas. Når vores tortillas har fået farve på begge sider, kommes der kød og ost på hver sin halvdel af hver tortilla. Når osten er smeltet på den ene side, presses den op imod siden med kød. På den måde formes det til en taco.
  5. Når alle tacos er formet og stegt færdig, toppes de med guacamole, lime, koriander og syltede rødløg.

(Næringsindhold pr. taco – uden guacamole/toppings)

  • 82 kalorier
  • 6,5 g protein
  • 8 g kulhydrat
  • 2,5 g fedt
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *