Proteinrig Kinder Bueno cheesecake

Madlavningstid: 45 minutter

Antal: 1 kage (ca. 10 stk.)

(Ingrediensliste)

(Bund)

  • 250 g havregryn
  • 125 g Becel smør (let)
  • 2 spsk. perfekt sød (Easis)
  • evt. 1-2 tsk. vaniljesukker

(Creme)

  • 500 g skyr (neutral)
  • 200 g Philadelphia (light)
  • 125 g Cremefine (19%) (pisket)
  • 3 stk. husblas
  • perfekt sød (Easis) (smag til)
  • 2 stk. Hazelnut whip (kan erstattes) Link til produktet

(Toppings)

(Fremgangsmåde)

  1. Beklæd en springform med bagepapir i bunden.
  2. Put havregryn i en foodprocessor og blend det, så det bliver helt fint.
  3. Smelt smør.
  4. Bland malet havregryn, smør, og perfekt sød godt sammen.
  5. Pres havregrynsblandingen godt ned i bunden af springformen.
  6. Kom bunden i ovnen i ca. 15-20 minutter ved 180 grader varmluft, eller indtil bunden er gylden.
  7. Lad bunden køle af i springformen.
  8. Læg husblas i blød i koldt vand.
  9. Pisk flødeost, skyr, og perfekt sød sammen.
  10. Pisk derefter fløden til en luftig flødeskum. Vend nænsomt fløden sammen med de andre ingredienser.
  11. Nu skal du i gang med husblassen. Hvis du har en mikroovn, så er det nemt at gøre her i. Vrid husblas og kom det op i en skål med citronsaft. Giv det 20-30 sek. i mikroovnen (eller indtil din husblas er smeltet). Hvis du ikke har en mikroovn, så kan det også gøres i en lille gryde på komfuret. Placer drænet husblas og lidt vand i en lille gryde og opvarm ved lav varme, indtil husblassen er smeltet. Tag den af varmen, når det er smeltet.
  12. Tag 2 spsk. af cremen og put den over i din husblasblanding. Rør det godt ud, så du ikke har klumper. Dette gøres for at sænke temperaturen på husblassen, inden den hældes over i hele cremen. Bland yderligere et par spsk. af cremen over i husblassen. Hæld til sidst det hele sammen og vend det godt rundt.
  13. Hak Hazelnut whip i mindre stykker. Vend stykkerne i blandingen.
  14. Fordel herefter blandingen ovenpå kiksebunden i springformen.
  15. Sæt kagen på køl i minimum 3-4 timer eller gerne natten over.
  16. Dagen efter løsnes kagen i siderne af springformen, så siderne forbliver pæne. Det gøres ved hjælp af en tynd kniv, som er skyllet under vandhanen.
  17. Løft kagen over på en tallerken elleret  serveringsfad.
  18. Pynt kagen med Hazelnut whip eller andet.

(Næringsindhold pr. stk)

  • 259 kalorier
  • 12 g protein
  • 20 g kuldhydrat
  • 14g fedt

Ønsker du mere?

Tilmeld dig nyhedsbrevet for at modtage de nyeste opskrifter - direkte i din indbakke