Poké bowl med kylling & soyamayo

Samlet tid: 40 minutter

Antal: 2 portioner.

(Ingrediensliste)

  • 1/2 agurk (tern)
  • 2 gulerødder (revet)
  • 60 g edamamebønner (frost)
  • 50 g syltede rødløg (hjemmelavet/købt)
  • 50 g majs, frost
  • 2 spsk. syltet ingefær (kan undlades) (ikke medregnet)
  • 125 g ris (ukogt)
  • 1 avocado
  • 1/2 mango (tern)

(Kylling)

  • 300 g kyllingefilet (i mindre stykker)
  • 2 spsk. østerssauce
  • 2 spsk. sød chilisauce

(Soyamayo)

  • 6 spsk. mayo (light)
  • 4 spsk. soyasauce
  • 2 spsk. sød chilisauce
  • 1 hvidløg (finthakket)

(Toppings)

  • Sort sesam

(Fremgangsmåde)

  1. Start med at skære alle grøntsagerne ud i mindre stykker.
  2. Kog risene efter pakkens anvisning. Når risene er kogte, køles de af i koldt vand.
  3. Forvarm en pande med en smule olivenolie. Tilføj kyllingen og brun den godt af.
  4. Tilsæt østerssauce og sød chilisauce. Lad kyllingen tilberede på middel varme, indtil chilisauce og østerssauce er godt glaseret ind i kyllingen.
  5. Find en skål frem. Tilføj alle ingredienserne til soyamayo i skålen. Smag til med de forskellige ingredienser.
  6. Når alle elementer er klar, skal der anrettes.
  7. Find to dybe tallerkener frem. Tilføj ris i bunden af begge tallerkener.
  8. Kom alle de forskellige grøntsager ovenpå risene, som vist på billedet.
  9. Tilføj kylling og soyamayo, inden der til sidst drysses med sort sesam.

(Ingen næringsindhold angivet på denne opskrift)

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *