Madlavningstid: 45 minutter
Antal: 3 portioner
(Ingrediensliste)
- 1 kg tomater
- 4-5 stk. fede hvidløg
- 1 løg
- 2 stilke basilikum
- 250 ml madlavningsfløde (4%)
- 2 spsk. pizzasauce
- salt & peber (smag til)
- 20 ml olivenolie
(Tilbehør)
- 150 g suppehorn (kogt)
- 100 g skinkestrimler (stegt)
- 50 g chorizo (stegt)
- frisk basilikum
(Fremgangsmåde)
- Start med at komme tomater, hvidløg og løg i ovnen i ca. 30 minutter ved 200 grader varmluft.
- Når grøntsagerne er blevet bløde i ovnen, kommes de sammen med de resterende ingredienser i en Vitamix blender.
- Alle ingredienserne blendes godt sammen på suppeprogrammet. Hvis man ikke har en Vitamix blender til rådighed, kan en stavblender ligeledes bruges. Tilføj alle ingredienserne i en gryde og lad stavblenderen gøre arbejdet.
- Varm suppen op i en gryde og smag til en gang imellem (hvis man bruger stavblender).
- Imens suppen koger, forberedes tilbehøret. Suppehornene koges, samtidig med at chorizo og skinke steges sprødt på panden.
- Når alle elementerne er klar, anrettes det i en skål.
- Til sidst toppes der med frisk basilikum.
(Næringsindhold pr. portion)
- 536 kalorier
- 17 g protein
- 37,5 g kulhydrat
- 18 g fedt