Hjemmelavet mælkesnitter uden tilsat sukker

Tid i alt: 45 minutter.
Antal: 6 stk.

(Ingrediensliste)

Dej:

  • 50g havregryn
  • 2 stk. æg
  • 10 stk. dadler (Rema 1000)
  • 100ml havremælk
  • 2 tsk. kakaopulver (raw)
  • 1 tsk. bagepulver

Creme:

  • 100ml piskefløde (19%)
  • 150g Philadelphia (light)
  • Sødemiddel (Perfekt sød)
  • 2 tsk. akaciehonning

(Fremgangsmåde)

  1. Start med at blende havregrynene til mel. Tilsæt de resterende ingredienser til melet, og blend det hele sammen til en chokoladedej. Forvarm derefter ovnen til 180 grader varmluft.
  2. Smør dejen ud på en bradepande, så tykkelsen er cirka en halv centimeter. Bag dejen i 6-8 minutter ved 180 grader varmluft.
  3. Mens dejen bager, forbered cremen. Pisk fløden tyk og luftig. Tilsæt derefter Philadelphia light, sødemiddel og honning til flødeskummet. Pisk det hele sammen, indtil det danner en tyk creme.
  4. Når dejen er færdigbagt, køles den af, inden den halveres til to lige store dele. Tilføj cremen på den ene halvdel, og læg derefter den anden halvdel ovenpå.
  5. Den store mælkesnitte sættes nu på køl i 10 minutter, inden den skæres i mindre snitter.

(Næringsindhold pr. stk.)

  • 168 kalorier
  • 6,3g protein
  • 13,8g kulhydrat
  • 9g fedt
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *