Agurk/laks sushi rolls med chili mayo & syltede rødløg

Madlavningstid: 20 minutter.
Antal: ca. 8 stk.

(Ingrediensliste)

  • 1 agurk (ca. 10-15 strimler)
  • 1/2 pakke Philadelphia ost (light)
  • 1 pakke gravad laks (ca. 100g)

(Toppings)

  • Soya
  • Chili mayo (anbefaler Hellman´s)
  • Syltede rødløg
  • Ristede sesam
  • Evt. hytteost (Hvis man har behov for mere protein)

(Fremgangsmåde)

  1. Start med at lave agurkestrimler på et mandolinjern. Derefter lægges strimlerne op, sådan de overlapper hinanden, og på den måde hænger sammen. Tør nu alt væsken fra agurkestrimlerne væk med køkkenrulle eller et viskestykke.
  2. Når agurkestrimlerne er helt tørre, smøres der med flødeost ovenpå. Dernæst lægges der laks på, inden det hele rulles sammen til en sushirulle. Prik nogle tandstikker ned igennem rullen, sådan den ikke går fra hinanden. Dernæst skæres der små fine stykker sushi ud, hvorefter tandstikkerne fjernes.
  3. Til sidst kommes der toppings på i form af mayo, rødløg, og ristede sesam. Nyd sushirullerne med soya til.

(Ingen næringsindhold til denne opskrift)

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *